Tomatsuppe al Jamie Oliver

Opskrift fra: https://www.mainlifestyle.dk/mad/gourmet/gaestemenu/laekker-tomatsuppe-la-jamie-oliver

Ingredienser til 2 personer

  • ½ kg modne cherrytomater på stilk, gerne røde og gule
  • 2 store tomater
  • ½ frisk rød chili
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 2 spsk balsamico eddike
  • 1 stk Mad-fraiche (havre)
  • 1 lille bundt basilikum

Opskrift:

Stil alle ingredienser og alt grej parat. Tænd ovnen på 220° og sæt en stor gryde over lav varme.

Pluk tomaterne af stilkene, men lad nogle af de grønne toppe blive siddende. Skær store tomater i kvarter og fordel alle tomaterne i en bradepande. Dryp generøst med olivenolie og krydr med salt og peber. Flæk og udkern chilien og kom den op i. Kvas 2 pillede fed hvidløg i. Vend alt hurtigt sammen og sæt det på øverste rille i ovnen i 12-15 min.

Pil løgene, hak dem groft og kom dem op i den varme gryde med en sjat olivenolie og lidt salt. Skru op til middel varme og lad løgene stå og blive bløde; rør rundt af og til. Rør 2 spsk balsamico i løgene og lad den koge ind.

Tag bradepanden med tomater ud af ovnen og hæld det hele op i gryden med løg.

Tag gryden fra varmen, tilsæt næsten al basilikum, tag håndblenderen, læg et viskestykke over og blend til ret grov konsistens. Hæld din tomatsuppe op i en stor serveringsskål efterhånden.

Server med mad-fraiche og nogle friske blade basilikum.

Skriv en kommentar

Design a site like this with WordPress.com
Kom igang